Sukkerproduktionen på Møn
Begyndelsen
Da de aktieselskabet Danske Sukkerfabrikker i 1883-84 etablerer deres store ny sukkerfabrik i Lendemarke ved Stege, anlægger de samtidig tre såkaldte saftstationer på Møn.
De tre saftstationer bliver bygget i landsbyerne Pollerup, Damsholte og Damme.
De mønske landeveje består på det her tidspunkt udelukkende af skærver og jord, og de duer dårligt til hestvognskørsel med tunge vognlæs sukkerroer.
De Danske Sukkerfabrikker vil lokke så mange landmænd som muligt til at dyrke sukkerroer, sådan at fabrikken ved Stege kommer til at forrente sig. Derfor beslutter de sig for at komme ud til landmændene, hvor de bor, så at sige, og de etablerer de tre saftstationer.
Senere bliver der også bygget saftstationer i Holme ved Borre på Møn og Mern på Sydsjælland, så der i alt er fem saftstationer med tilknytning til fabrikken i Stege.
Sukkersaft i underjordiske rør
På saftstationerne blev der udvundet såkaldt tyndsaft (ca. 14% sød), som derefter blev pumpet ind til Stege gennem nedgravede rør til endelig forarbejdning. Lidt af en teknisk bedrift i tiden!
Produktionen af sukkerroer fik enorm betydning på Møn, fordi det udover at give arbejde til landbruget også øgede beskæftigelsen inden for håndværksfag og i transportbranchen – og gav ufaglærte arbejdere, heriblandt en del kvinder, jobs i sukkerroeindustrien.
Sukkerfabrikkens betydning
Dyrkningen af sukkerroer og produktionen af roesukker fik enorm betydning på Møn, fordi det udover at give arbejde til landbruget også øgede beskæftigelsen inden for håndværksfag og i transportbranchen – og gav ufaglærte arbejdere, heriblandt en del kvinder, jobs i sukkerroeindustrien.
Teknologisk gjorde etableringen af sukkerfabrikken og saftstationerne, at elektriciteten blev introduceret og udbredte sig på Møn.
Saftstationerne overflødiggjort
Samtidig udvikler bilindustrien sig hastigt og biler bliver mere almindelige, vejene bedre, og i slutningen af 1920’erne vinder kørsel med lastbiler frem. I 1930'erne er lastbiler et helt et almindeligt transportmiddel.
Med lastbiler kan sukkerroerne blive hurtigere transporteret fra roemarkerne til moder-sukkerfabrikken.
Saftstationerne bliver overflødiggjorte og produktionen af sukkersaft i Møns landsbyer slutter.
I Damme skete det i 1929. I de første år blev arealerne omkring Damme Saftstation brugt som læsseområde. Landmændene kunne stadig aflevere sukkerroer, og lastbiler kørte nu roerne til fabrikken ved Stege.
Saftstationen i Mern
Saftstationerne på Møn blev nedlagt i årene før og efter 2. verdenskrig, undtagen Mern Saftstation, der producerede sukkersaft til og med 1976 – som sidste fungerende saftstation i Danmark. Sukkersaften fra Mern Saftstation blev indtil åbningen af Dronning Alexandrines Bro i 1943 transporteret i en saftledning til en saftbeholder ved Kalvehave Havn og dernæst sejlet til Stege sukkerfabrik med skib. Med åbningen af broen blev der bygget en saftledning fra Mern til Stege langs broen og landevejen.
Sukkerroer vejer 600-700 gram, når de høstes
Personalet på Saftstationen i Damme stillet op til fotografering – en lille pige står til venstre sandsynligvis sammen med sin far, og stationsforvalter Jens Strandskov ses midt i rækken med begge hænder i vesten.
HVAD ER EN SAFTSTATION?
En saftstation er en mini-fabrik, hvor sukkerroer vaskes, snittes og koges, så roerne omdannes til en tynd sukkersaft.Mellem saftstationerne og moderfabrikken nedgraves et net af store underjordiske jernrør, hvorigennem den tynde sukkersaft på 14% sukker bliver pumpet ind til sukkerfabrikken. Lidt af en teknisk bedrift i tiden!På sukkerfabrikken raffineres sukkersaften og bliver efter en sindrig produktionsproces til krystalliseret hvidt sukker.
Plantegning af den type saftstation, som opførtes tre steder på Møn (Damme, Damsholte og Landsled/Pollerup) samt på selve sukkerfabrikken i Stege.
Fastelavnsoptog ved Saftstationen for ca. 100 år siden